Når man i disse dage ikke hører andet fra Dansk Folkeparti end forbud mod tørklæder, burkaer, halalslagtet kød, folk der hedder Mustafa og alt syd for Tønder, kan man tænke ved sig selv; hvor går grænsen?
Dansk Folkeparti kæmper for tiden hårdt for at få indført et forbud mod dommere, der bærer religiøst tørklæde. Selvom dette fænomen endnu ikke er aktuelt, er dette en væsentlig debat. Dansk Folkeparti, der principielt ønsker at overhælde alt dansk med brun sovs, blæser tydeligvis på al religionslighed og almen medmenneskelighed.
Der er for mig ikke nogen som helst tvivl om dommernes fysiske fremstilling af: jeg vil være meget utryg ved at blive stillet for en dommer, der på nogen måde signalerer et religiøst – eller for den sags skyld politisk – budskab. Men jeg er personligt utroligt ligeglad med om dommeren måtte gå med kors, tørklæde, kalot eller tehætte – domstolene skal dømme og må på ingen måde udsende andet budskab.