Selvom verdens kødproduktion måske ifølge langhårede kommunister bidrager til op imod 18 % af verdens CO2-udledning, så er der imidlertid langt større faktorer i den globale fødevareproduktion og -handel, der truer vort klima.
af Esben Korsgaard Poulsen

En flok rødgrønne hippier med en bachelorgrad i agrikultur fra RUC har efter sigende formået at påvise, hvorledes verdens kødproduktion kan bidrage op til 18 % af den samlede CO2-udledning. Dog har disse vanvittige kaniner, hvis nosser i øvrigt ikke er faldet ned endnu, ikke medregnet de dramatiske og verdenstruende konsekvenser, som det stigende tal af vegetarer medfører, når verdens fødevareproduktion pludselig omvendes til økologi.

Jordens agrikultur og øvrige vegetation har gennem de sidste 100.000 sidste forrige istid været baseret på ét fast, kontinuerligt og globalt økosystem, hvor de primitive nedbrydere, såsom regnorme og bakterier, har mættet sig af organisk materiale i form af planter, grøntsager, m.m. mens homo sapiens har levet i fred og fordragelighed som carnevoer, dvs. kødædere – heraf de skarpe tænder. Ved at øge produktion af tomater, agurker og andet bras bringer vi vores økosystem på dybe farevande, således hele jordens klima er på spil. Det er et spørgsmål om varmt klima eller intet klima!

Så er undertegnedes blog nu officielt blevet opdateret… jeg vil i fremtiden forsøge at være lidt mere flittig til at bruge bloggen

Selvom undertegnedes kæreste nok vil myrde ham for at skrive dette indlæg, så kommer der her en lille gastronomisk anbefaling; hvis man i USA ønsker et hurtigt og fremfor alt billigt måltid, så er et besøg på McDonald’s ikke til at udelukke. Efter et hurtigt besøg på McD i en lokal Walmart i Kissimmee, Orlando, Florida (USA, Nordamerika, Verden, Mælkevejen, you get it…) kan jeg konstantere, at fastfood er EKSTREMISTISK billigt her i The States… efter at været blevet betjent af verdens mest nedern ekspedien skulle jeg kun betale 4.80 $ for 10 McNuggets + en hamburger (der smagte forfærdeligt, btw).

Nu glæder undertegnede sig rimeligt meget til, at vi i Danmark får de klassiske EU-nummerplader, men indtil da kan man godt beundre amerikanernes kreativitet. Her ser vi ihvertfald den floridanske nummerpladestil med appelsiner og det hele… nu har Floridas indbyggere alle nået så ekstrem en alder, at de udviklet diabetes, men derfor må pensionisterne jo gerne fantasere om frugt.

Den tidligere demokratiske præsidentkandidat, John Edwards, der valgte at trække sig som kandidat i januar peger nu på Barack Obama som Demokraternes kandidat mod republikaneren John McCain.

“Der er én mand, som ved og forstår, at dette er tiden til dristigt lederskab. Der er én mand, som ved, hvordan man skaber forandring, den vedvarende forandring, som man er nødt til at bygge op fra grunden. Der er én mand, som ved i sit hjerte, at det er tid til at skabe ét Amerika, ikke to…Og den mand er Barack Obama” – jeg kunne ikke være mere enig. Efter alt for mange år med psykopaten på deltid, George Bush, har USA brug for 1) en demokratisk regering og 2) Barack Obama i Det Hvide Hus. USA har brug for en progressiv, men menneskelig, udenrigspolitik, et solidarisk og offentligt sundhedssystem og en ambitiøs klima- og energipolitik.

Jeg støtter Barack Obama, fordi jeg mener, at han er den kandidat, der er i stand til at samle den amerikanske befolkning. Jeg håber derfor inderligt, at Hillary Clinton vil slutte sig til John Edwards ønske og mål om at gøre Barack Obama til USA’s næste præsident.

Når man i disse dage ikke hører andet fra Dansk Folkeparti end forbud mod tørklæder, burkaer, halalslagtet kød, folk der hedder Mustafa og alt syd for Tønder, kan man tænke ved sig selv; hvor går grænsen?

Dansk Folkeparti kæmper for tiden hårdt for at få indført et forbud mod dommere, der bærer religiøst tørklæde. Selvom dette fænomen endnu ikke er aktuelt, er dette en væsentlig debat. Dansk Folkeparti, der principielt ønsker at overhælde alt dansk med brun sovs, blæser tydeligvis på al religionslighed og almen medmenneskelighed.

Der er for mig ikke nogen som helst tvivl om dommernes fysiske fremstilling af: jeg vil være meget utryg ved at blive stillet for en dommer, der på nogen måde signalerer et religiøst – eller for den sags skyld politisk – budskab. Men jeg er personligt utroligt ligeglad med om dommeren måtte gå med kors, tørklæde, kalot eller tehætte – domstolene skal dømme og må på ingen måde udsende andet budskab.

DSU afholdt her i Bededagene sin 37. kongres på Esbjerg Højskole. Efter utallige gode taler og langvarige forhandlinger vedr. ændringsforslag, var det søndag tid til det lidt sjovere – valg. Som kandidater til forbundsformand og forbundssekretær var opstillet henholdsvis Peter Hummelgaard og Louise Juul Jensen, begge valgt med stor tilfredshed herfra. Jeg glæder mig meget til den næste tid, hvor Peter og Louise har mulighed for at vise deres kompetencer for organisationen.

Opstillet til næstformand var Dan Holt Jensen fra DSU Herning-Ikast-Brande og Cæcilie Crawley fra DSU Odense. Her blev Cæcilie valgt – tillykke med det!

Alt i alt tror jeg, at visionen om DSU som den socialdemokratiske bulldog er iværksat på allerfineste vis. Vi skal fortsat presse partiet, borgerne og ungdommen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den nye styrelse har kvalifikationerne til at frempruste DSU som en enhed. Jeg - og sikkert de fleste andre – kan kun se med positiv forventning på DSU’s fremtid. Alt i alt en vellykket kongres!